Danmarks rumkapløb: Rigmanden, astronauten og opfinderen

Hvem bliver den første dansker i rummet? Rumkapløbet er i gang, så Ingeniøren har analyseret konkurrenterne og kigget nærmere på rigmanden Wimmer, astronauten Mogensen og opfinderen Madsen - og indhentet en kommentar.

Af Kasper Brøndgaard Andersen, 

Udsigten skulle være fantastisk, og op gennem historien har rummet fascineret.

Alligevel har kun få mennesker krydset den magiske 100 kilometers grænse, hvor jorden slutter, og rummet begynder.

Den eneste skandinav hedder Christer Fuglesang - og han er desværre svensker.

Dermed har Danmark stadig sin første mand i rummet til gode, og det er tankevækkende, få uger inden året slutter, og der står 2011 i kalenderen.

I det nye år er det nemlig 50 år siden, at Yuri Gagarin som det første menneske forlod Jorden.

Et halvt århundrede senere kæmper tre danskere om at blive den første, der kan kippe med Dannebrog ’in outer space’, men de har vidt forskellige tilgang til dysten:

Per Wimmer er rigmanden, der har købt sig adgang til kapløbet.

Civilingeniør Andreas Mogensen har taget den akademiske vej, er uddannet astronaut og venter blot på sin første mission for den europæiske rumfartsorganisation ESA.

I mellemtiden knokler ing.dk-blogger Peter Madsen på livet løs med sin makker Kristian von Bengtson, så drømmen om med egne øjne at se jorden fra rummet kan blive til virkelighed.

Men hvem bliver den første dansker i rummet, og hvem spås de bedste chancer?

Ingeniøren har allieret sig med astrofysiker Michael Linden-Vørlne og kigget kandidaterne i kortene.

»Det er tre forskellige kandidater. To af dem ligner hinanden. Den tredje er astronauten Andreas Mogensen. Han er i en klasse for sig og er udvalgt til et job, der går ud på at flyve i rummet. Per Wimmer har købt en billet til en rutsjebane-tur. Peter og Kristian er glade entusiaster,« siger han.

Betyder det så, at astronauten bliver den første dansker i rummet?

Ikke nødvendigvis.

Meget tyder på, at både Per Wimmer og selvbyggerne fra København kan tage turen mod stjernerne før den danske astronaut.


Ingeniøren har allieret sig med astrofysiker Michael Linden-Vørlne fra Tycho Brahe Planetariet og undersøgt kandidaterne i det danske rumkapløb: Rigmanden, astronauten og opfinderen.

Profil af Per ’rigmand’ Wimmer

Af Kasper Brøndgaard Andersen

Per Wimmer købte sin første billet til en kommerciel rumflyvning i 2000, og har i dag lagt billet ind hos tre selskaber, der i fremtiden tilbyder kommercielle ture til rummet: Virgin Galactic, Xcor og Space Adventure.

Alligevel har han endnu ikke været af sted.

»Som eventyrer har jeg rejst i over 50 lande på jorden, jeg har boet med indianere i Amazon-junglen, dykket med hajer på Fiji, stået på ski i verdens højeste skiresort i 5.500 meter højde, og i 2008 satte jeg min første verdensrekord - et skydive over Mount Everest,« siger Per Wimmer og fortsætter:

»Jeg prøver hele tiden på at skubbe grænserne. Hvis du har indtaget verdens højeste bjerg, er det næste store skridt at tage i rummet.«

Så hvad taler for, at rigmanden fra London skulle blive den første dansker i rummet?

Astrofysiker Michael Linden-Vørlne fra Tycho Brahe Planetariet har flere bud:

»Det er en stor fordel, at han læner sig op af et projekt, der er godt på vej. Det er nok for optimistisk med en tur i rummet allerede næste år, men i 2012 begynder Virgin Galactic nok rumflyvninger, og så afhænger det blot af, hvor langt nede på listen han er,« siger han og tilføjer:

»Derudover er han bare passager og skal ikke foretage sig noget - hvis der sker noget uventet med projektet, postes der bare flere penge i det,« lyder vurderingen fra astrofysiker Michael Linden-Vørlne.

Han ser ikke mange ulemper ved Wimmers satsning:

»Projektet afhænger af, om der sker et uheld med rumflyet, og det skal godkendes af de amerikanske myndigheder, men det ser ikke ud til, at der er de store 'showstoppers',« siger astrofysikeren.

Han mener dog ikke, at Wimmers bedrift - skulle han blive den første danske i rummet - er noget, der giver ret meget 'rum-respekt'.

»Wimmer er bare en eventyrer. Han har penge til at leve sin drømme ud, men det gør ham jo ikke til en, der udretter noget stort. Det han foretager sig, svarer til at købe en billet til en ekstrem-rutsjebane«.

Per Wimmer, hvad er forskellen på det du gør, og så på at købe en tur til en ekstrem-rutsjebane?

»Forskellen er ganske stor. En ekstrem-rutsjebane er set med mine øjne ikke specielt ekstrem. Jeg har prøvet nogle af de mest ekstreme, og det er vand ved siden af den træning, man skal igennem for at komme i rummet. Centrifugen og nogle af de jagerfly, jeg har fløjet med trækker seks G. Sådan en jordlig rutsjebane trækker måske to G. Det her er the real deal,« siger finansmanden, der har stor respekt for sine konkurrenter.

Alligevel er han fast besluttet på, at han vil være den første dansker i rummet.

»Peter og Kristian har valgt at bygge selv, og det er jeg ikke dygtig nok til. Jeg har nogle andre ressourcer, og dermed kan jeg komme hurtigere af sted. Andreas skal igennem et meget stort uddannelsesforløb, som tager alt for lang tid, og det har jeg ikke tålmodighed til,« siger Per Wimmer.

Michael Linden-Vørlne spår Per Wimmer en 40 procent chance for, som den første dansker at komme i rummet. Det giver Wimmer de bedste odds, men han kan langtfra føle sig sikker.

»Lige nu ligger Per Wimmer forrest, men den førertrøje kan hurtigt gå tabt. Der skal ikke meget grus i maskineriet, før der byttes om på rækkefølgen,« siger astrofysikeren.

Profil af Andreas ’astronaut’ Mogensen

Andreas Mogensen er uddannet civilingeniør, adjungeret lektor ved DTU Space og udannet astronaut.

Det lykkedes danskeren at komme gennem nåleøjet hos den europæiske rumfartsorganisation ESA og blev udvalgt blandt 8.413 ansøgere. Han er i dag er en del af ESAs faste astronautkorps, men har stadig sin første tur i rummet til gode.

Modsat de andre danske rum-aspiranter, har Andreas Mogensen en organisation i ryggen, der jævnligt sender folk i rummet, men det betyder ikke, at astronauten bliver første dansker i rummet.

Det kan tage årevis at komme af sted med officielle rumfartsorganisationer.

Den eneste skandinav i rummet, svenske Christer Fuglesang, blev udvalgt til astronautkorpset hos ESA i 1992, men måtte vente 14 år på sin første tur.

Michael Linden-Vørlne er ikke i tvivl om, at Andreas nok skal komme af sted. Om han bliver den første dansker i rummet er mere usikkert - det tager normalt flere år, fra en mission offentliggøres, til astronauterne har gennemgået den nødvendige træning og sendes på himmeflugt.

»Andres Mogensen skulle ”bare” have talentet til at blive udannet astronaut. Alting er på plads. På den måde står han bedst,« siger astronomen.

Men, og det er et stort men - som både Peter Madsen og Per Wimmer også fremhæver ved Andreas Mogensen – officielle astronauter kan komme til at vente længe på en mission, og forberedelsen kan tage årevis.

»Europa har fået en langt større kapacitet på rumstationen, og der skal sendes folk op. Han har en sikker karrierevej og en organisation i ryggen, og der er ingen tvivl i mit sind om, at han kommer af sted, men det er et spørgsmål om timing,« siger Michael Linden-Vørlne.

Han tror ikke, at den danske astronaut kommer til at vente lige så længe som svenske Christer Fuglesang, men spår alligevel kun Andreas Mogensen en 30 procent chance for at blive den første dansker i rummet. Der kan dog hurtigt blive ændret ved procentsatserne, lyder det fra astrofysikeren.

»Hvis der opstår tekniske problemer med Virgin Galactic, og de slås flere år tilbage, og det samme sker med raketbyggerne, så staller begge ting. Og vupti, så har Andreas fået en mission, og så drøner han af sted i et Soyuz-rumskib. Der skal ikke meget grus i maskineriet, før der byttes om på den logiske rækkefølge,« siger Michael Linden-Vørlne, der er tydeligt imponeret af astronautens vedholdenhed.

»Fordi jeg har den faglige tilgang, så er den største bedrift, at have dedikeret hele sit liv til projektet som Andreas Mogensen. Han har forfulgt sin drøm og arbejdet med rummet på jorden, og tager så skridtet videre - med de omkostninger og den risiko, der er forbundet med det. Den dedikation tager jeg som den største bedrift.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Andreas Mogensen.

Profil af Peter ’opfinder’ Madsen

Sammen med Kristian von Bengtson er Peter Madsen størstedelen af Copenhagen Suborbitals.

Foreningen bygger sit eget rumskib og raket, og holder til på Refshaleøen i København.

Af familiære hensyn tager Peter Madsen og ikke Kristian von Bengtson den første tur i rummet, når arbejdet engang er færdig, men inden han sætter sig ind i det selvbyggede rumskib, skal foreningen have demonstreret, at raketten kan flyve.

Målsætningen er en bemandet opsendelse inden "for nogle år", men trods flere statiske test, har foreningen aldrig sendt en raket op. Et stort anlagt forsøg endte i september i en fuser, så hvorvidt deres raketter faktisk kan sende folk i rummet er uvist.

På trods af en lang række usikkerheder vurderer Michael Linden-Vørlne, at de to selvbyggere har en 30 procent chance for, at Peter Madsen med tiden vil kunne kalde sig den første dansker i rummet - samme chance som Danmarks eneste astronaut, Andreas Mogensen.

»De har opbakningen, og folk der er villige til at lægge sig i brechen for projektet. Opbakningen stiger fra gang til gang, og det kan kompensere for ulemperne. Hvis de har held i sprøjten, og får løst deres tekniske problemer, kan det virke selvforstærkende, og de kan måske skære et par år af deres tidsplan,« siger han og fortsætter:

»De er stadig i udviklingsfasen. De har bygget, men ikke fløjet, og kravet for at sætte Peter Madsen ind i rumfartøjet er, at man har gennemført en række ubemandede tests. Selvom Peter Madsen er villig til at løbe risici, skal lemmer og helbred helst ikke være på spil. De er baseret på private sponsormidler, og folk der spytter i kassen, men det er helt åbent og frivilligt, så det er sårbart for tilbageslag.«

Selv insisterer Peter Madsen på, at det ikke i sig selv er nogen væsentlig bedrift at blive den første dansker i rummet. Men raketbyggeren spår sig selv fine chancer.

»Alle siger, at de ikke er i kapløb. Det sagde man også under den kolde krig. Det siger vi selvfølgelig også. Men jeg tror faktisk, at vi tre kandidater har nogenlunde samme chance for at blive den første dansker i rummet,« siger han.

Selvom Wimmer ifølge sig selv og eksperten har de bedste chancer, er Peter Madsen mere forbeholden. Han tror, at en godkendelse af SpaceshipTwo til kommercielt brug bliver langtrukken.

»Der er intet teknisk galt med SpaceshipTwo, men du får ikke bare lov til at lave et flyselskab med et hjemmelavet fly og så flyve kommercielt.«

»Jeg tror helt sikkert, at vi inden for et par år ser SpaceshipTwo i rummet. Men det betyder ikke, at den må flyve med Per Wimmer. Jeg tror, vi skal regne med, at hr. Wimmer kommer til at stå et godt stykke tid på jorden,« siger Peter Madsen.

Hvem får ret?