Foto: Scanpix
Dansk finansmand på rumtur i 2009
2008-01-23 14:53 af Pia BuhlI

2009 flyver en dansker på en anderledes charterferie, når rumskibet Spaceship 2 bliver skudt af sted med rummet som destination. Den danske forretningsmand Per Wimmer har fået en plads om bord, og kan derfor blive den første dansker i rummet nogensinde.

Den samlede pris for rumtursbilletten bliver på 1 mio. danske kroner. Ejeren af rumskibet er Virgin-rigmanden Richard Branson, som også deltager i turen.

"Jeg håber, den danske befolkning vil dele min glæde. Det er på tide med en dansker i rummet, og jeg vil gøre mit bedste," siger Per Wimmer ifølge DR Nyheder.

Per Wimmer er ejer af en investeringsbank i London og er medlem af gruppen af "founding astronauts", som er en gruppe udvalgte astronauter, der har været med i Virgin-projektet siden begyndelsen af 2004.

Han har trænet til sin rumtur i gennem mange år, og gennemgik sidste år en simuleret affyring, så han føler sig klar til at komme af sted.

Richard Branson har længe barslet med planer for rumturisme gennem sit selskab Virgin Galactic, og onsdag bliver modellen for både rumskibet Spaceship 2 og moderskibet White Knight præsenteret i New York. Richard Branson forventer, at prisen på en rumtursbillet kan bringes ned med tiden.