Dansk finansmand skrev verdenshistorie

Mandag den 6. oktober 2008, 10:45

Den danske finansmand Per Wimmer blev mandag morgen den første i verdens-historien til at springe ud i faldskærm over Mount Everests top.

Den danske finansmand og eventyrer Per Wimmer skrev sig mandag morgen klokken 03.07 ind i historiebøgerne.

 

Siden den 24. september
harPer Wimmer vandret i
bjergene omkring Mount
Everest for at vænne sig
til højderne.
Foto: Reuters

 

Sammen med sin tandeminstruktør Ralph Mitchell kastede han sig ud af en lille Pilatus Porter-flyvemaskine i cirka ni kilometers højde og blev dermed de første nogensinde til at springe ud over toppen på Mt. Everest. - Det er en fuldstændig fantastisk følelse. At hænge deroppe og se verdens tag fra oven kan simpelthen ikke beskrives Der er blevet arbejdet på denne ekspedition i mere end to år, og nu har vi gjort noget, ingen har gjort før os. Vi har skrevet historie, og jeg vil gerne sige tak til alle de mennesker, der har været med til at gøre det muligt, sagde Per Wimmer, efter at han igen havde sat fødderne sikkert på jorden i fire kilometers højde nær byen Syangboche dybt inde i den nepalesiske del af Himalaya-bjergene.

Siden den 24. september har Per Wimmer vandret i bjergene omkring Mount Everest for at vænne sig til højderne.

Før springet er gået flere års planlægning af The First Ever Everest Sky Dive Expedition, og planlægningen blev på et tidspunkt sat noget tilbage af systemskiftet i Nepal. Et dansk dokumentar-filmhold har desuden fulgt ekspeditionen.

- mja