Per Wimmer fra Slagelse var på pletten, da verdens første private rumfærge blev præsenteret i den amerikanske ørken i nat.

Danskeren Per Wimmer på vej ud i rummet

Per Wimmer fra Slagelse var på pletten, da verdens første private rumfærge blev præsenteret i den amerikanske ørken i nat.

SpaceShipTwo er verdens første kommercielle rumfærge, der kan fragte almindelige mennesker på en kort smuttur i rummet og kigge på Jorden.

200 rumturister har hver betalt omkring én million kroner for at være blandt de første i rummet.

En af dem er Per Wimmer født i Slagelse og i dag millionær med egen investeringsbank i London og selvskabt eventyrer.

- Jeg kan slet ikke vente med at komme af sted. Jeg synes virkelig, at det er blevet smukt, siger Wimmer til Jyllands-Posten.

Det forventes, at rumfærgen med passagerer bliver opsendt i løbet 2011.

Rumfærgen kommer til at flyve til en højde af omkring 105 kilometer, og hele turen vil blot tage få timer.

Per Wimmer har tidligere som den første i verden hoppet i faldskærm over Mount Everest og dykket med hajer