De dygtigste dropper Wall Street



NEW YORK

For en fattig gennemsnitsdansker lyder en løn i nærheden af en million om året og en fornuftig trækprocent som noget, man kan opleve, mens man sover. Men 28-årige konsulent hos McKinsey i New York, Jamie Wall, følte alligevel, at han var ved at sakke bagud. »Som konsulent betaler man en høj pris i form af tabte muligheder i forhold til at komme med i spillet,« siger han nu fra Silicon Valley i den anden ende af landet, hvor han tog en mindre lønnedgang og en solid aktieoption i den nystartede Internet-virksomhed http:\\PurpleYogi.com som om få uger lancerer sit første produkt - en ny art søgemaskine.»Hvis du venter med at komme ind i Internet-branchen i bare få år, er mulighederne der måske ikke mere. Spørgsmålet er, om du om 50 år vil være i stand til at fortælle dine børnebørn: jeg var her, da det skete.« Jamie Wall tilhører et nyt og eksplosivt voksende korps af højtuddannede, som kvitter deres prestigejob i investeringsbanker og konsulentfirmaer for at drage vestpå og søge lykken som internet-guldgravere i Silicon Valley, Silicon Alley og hvad alle internetøkonomiens nye hovedstæder ellers hedder. Og da den amerikanske arbejdsløshedprocent for højtuddannede nogle steder er decideret negativ, befinder guldrandede arbejdsgivere som Merrill Lynch, Andersen Consulting og J. P. Morgan sig i en ny, bizar situation: Deres mest lysende fremtidshåb forlader virksomhederne, og de har svært ved at rekruttere nok kandidater fra de bedste handelshøjskoler som Harvard og Columbia, der ellers udgør deres traditionelle »jagtmarker«. »Der er helt klart kommet en ny faktor ind. Vi er ikke så hårdt ramt som konsulentbranchen, men vi kan mærke det,« siger Per Wimmer, som leder investeringsbanken Goldman Sachs' europæiske rekrutteringsindsats overfor Harvard University. »Nu ser man, at folk dropper ud af universiteterne, fordi de ikke har tid til at bruge to år på at få en MBA. Det handler om at komme ud og få sin Internet-aktieemission.« I gamle dage - og det vil i internet-tidsregning sige for et par år siden - kunne en nyuddannet MBA'er ikke nå højere end et guldrandet jobtilbud fra Wall Street. Men det var før internet-guldfeberen eksploderede, og 30-årige e-millionærer blev en hyldevare. Overalt i erhvervslivet og på handelshøjskolerne er stemningen, at Internets guldalder er nu, og at festen er forbi om få år. Og det party vil stadig færre gå glip af. På kun ét år er andelen af MBA'ere på Stanford University, som lader sig ansætte af en investeringsbank eller et konsulentfirma, faldet fra 43 til 33 procent i 1998. På Harvard Business School bliver en tredjedel af de nye MBA'ere ansat i teknologisektoren, mod 12 procent i 1995. Efter mange års fremgang oplever disse eliteuniversiteter også et stagnerende antal ansøgninger, mens stadig flere dropper ud undervejs (Bill Gates viste som bekendt vejen). Imens er investeringsbanker begyndt at lede på sekundære universiteter efter egnede jobkandidater. Tendensen afspejler et generelt skift i verdensøkonomien. E-handlen i Europa forventes at stige fra 12 milliarder dollar i 1998 til 64 milliarder i 2001. I USA forventer nogle, at halvdelen af arbejdsstyrken i 2006 vil arbejde med IT i en eller anden form.