Månen skal med til Roskilde på torsdag, så 8.b på Lillebæltskolen forhåbentlig kan vinde en tur til London for deres arbejde med at lave en rumstation på månen. Foto: JOHN FREDY  

 Den første klasse på månen

8.b på Lillebæltskolen håber, at projekt om månen udløser tur til London 

middelfart: Var det noget med et 622 meter højt hus på månen? Ja tak, mener 8.b. på Lillebæltskolen, som på torsdag drager til Roskilde for at deltage finalen i konkurrencen "Rejsen til rummet", hvor fem skoleklasser dyster om førstepræmien - en tur til London.

Eleverne har givet deres bud på, hvordan månen kan gøres beboelig for os mennesker. Det kræver blandt andet et 622 meter højt hus for sikre sollysåret rundt på månen. Og så kræver det et atomkraftværk, soldrevne biler og masser af planter, som kan danne ilt, så måne-menneskene kan færdes i huset uden tilførsel af kunstig ilt. 

Lærer tilmeldte klassen 

Det er lærer Helle Speich, der tilmeldte klassen konkurrencen, som har Jyllands-Posten, Dansk Industri, videnskab.dk og astronaut-aspiranten Per Wimmer som bagmænd. Hun har kunnet notere sig en overordentlig arbejdsivrig flok elever. En af dem er Maya Jensen. Hun og flere andre fra klassen brugte 10 timer af deres fritid på at gjort månebasen helt færdig.

- Man bliver fanget af det. Vi skulle have den gjort helt færdig, siger hun.

Og så er guleroden ikke uvæsentlig.

- Vi vil gerne til London, siger Sebastian Glogauer.

Og det er en optimistisk klasse, som drager Roskilde tur-retur med månen.


- Jeg synes, det ser godt ud, siger Maya Jensen.  Foto: JOHN FREDY