EU kræver bonusloft trods britisk nej


Ifølge finansmanden Per Wimmer er det især Østen og New York, der vil tiltrække de bedste bankhjerner,
hvis de europæiske lønninger ikke længere er konkurrencedygtige. Arkivfoto: Scanpix

Børsen / Af Jacob Klok, Bruxelle 6. mar. 2013  / læs artiklen på borsen.dk

Den danske entreprenør og finansmand Per Wimmer mener, at EU's nye loft over bankbonusser vil virke stik imod hensigten 


Et stort flertal bestående af 26 lande besluttede i går at tromle Europas finansielle supermagt Storbritannien for at indføre et stramt loft over udbetaling af bankbonusser i EU.

"Hvis vi kan opnå, at den endelige beslutning træffes på andre måder end ved kvalificeret flertal ville det være bedre," lød et spinkelt figenblad doneret af den magtfulde tyske finansminister Wolfgang Schäuble til den pressede britiske finansminister George Osborne i løbet af det tv-transmitterede møde for EU's økonomi- og finansministre, der fandt sted i Bruxelles.