Harvard åbner vej til toppen


CAMBRIDGE, MASSACHUSETTS

Professor Paul W. Marshall er rødkindet af begejstret ophidselse. »Nej! Hvis du kan komme med på en indledende aktieemission, så lad være!« skråler han til en studerende, mens han marcherer frem og tilbage mellem tavlen og de 80 mennesker i det lyse auditorium på Harvard Business School. »Hvis det var en god emission, ville insiderne ikke dele den med dig.« Marshall ved, hvad han taler om. Mens danske universitetsprofessorer sjældent har haft et job i det virkelige liv - og er stolte af det - har denne lærer i »Entrepreneurial Management« selv ledet flere virksomheder.De MBA-studerende er ikke mindre kvalificerede. Adgangsbilletten til studiet er fire års erhvervserfaring, og Harvard Business School (HBS) udnytter lærernes og de studerendes unikke baggrunde i en ikke mindre unik, diskussionsbaseret undervisning, der udelukkende tager udgangspunkt i velbeskrevne cases fra det virkelige liv. I 80-minutters maratontimer styrer læreren en benhård, disciplineret dialog med samtlige elever. Efter timen får alle studerende points for deres deltagelse, og 15 procent skal have laveste karakter - og for mange af den slags kan føre til bortvisning.Verdens bedste Velkommen til verdens måske mest prestigefyldte og elitære universitet. Den idylliske campus af gamle røde murstensbygninger i udkanten af Boston har leveret 35 nobelpristagere og seks amerikanske præsidenter. Universitetet tiltrækker 2.000 af verdens bedste lærerbegavelser i alt fra teologi til politologi (ikke at forskellen er så stor) og cirka ti gange så mange af de bedste studerende fra hele verden - heriblandt David Rockefeller, Benazir Bhutto, Leonard Bernstein og John F. Kennedy, for nu at nævne et par af de tidligere. Universitetet har en formue på over 100 milliarder kroner og en afvisningsprocent af ansøgere på over 90. Her er det næstbedste ikke godt nok. »Her er en anden form for intensitet og engagement hos lærerne og de studerende,« siger MBA-studerende Allan Pedersen, 28-årig cand.oecon. og tidligere direktionsassistent i Danica. »Det er folk, det vildt gerne vil lære at undervise.« Heri ligger en del af Harvards hemmelighed. Her er ikke plads til nulforskere og uforberedte studerende. Og når man hver dag er i distingveret selskab med fagets elite, er det svært selv at være middelmådig.Karriere-pleje »Der kræves mere af én her, og man er villig til at erlægge en større arbejdsindsats. Jeg er faktisk begyndt at nyde arbejdet - man har det godt med sig selv efter en arbejdsdag fra otte til 24,« siger en anden dansker, 25-årige stud.scient.pol. Peter Boeskov, som læser på en anden klassisk Harvard-institution, John F. Kennedy School of Government (KSG blandt venner) - en slags blanding af polit.- og scient.pol.-studiet. Harvard består af en fælles bacheloruddannelse og 12 selvstændige »professional schools«, hvoraf HBS og KSG er de mest interessante for folk i erhvervslivet eller offentlig administration. En Masters grad tager typisk to år, men derudover findes såkaldte »mid-career«-programmer på mellem ét år og ikke-eksamensgivende kurser på ned til seks uger. Fælles for disse skoler er et enøjet fokus på praktik og karriere. At studere er ikke et glorværdigt mål i sig selv, men vejen til et interessant - og helst vellønnet job. Derfor suppleres de mere akademiske fag af kurser i karrierepleje, hvor man lærer at skrive C.V.'er, skabe netværk og polere sin salgstale til jobinterviewet. »Hjemme tænkte jeg aldrig på karriere. Her er det det første spørgsmål, man får,« siger stud.scient.pol. på KSG, 27-årige Gregers Wedell-Wedellsborg. »Man bliver pumpet fuld af, at studiet blot er en forberedelse til karrieren. I klasseværelserne sidder altid tre-fire i jakkesæt på vej til jobinterviews. Netop universitetets mærkevareværdi og deraf følgende evne til at skaffe kandidaterne eftertragtede jobs udgør en stor del af attraktionen. De store investeringsbanker og konsulentfirmaer som Merrill Lynch og McKinsey henter en væsentlig del af deres nye ansatte på Harvard og andre eliteuniversiteter. Derfor kurtiserer firmaerne de studerende med middage, bonuser for underskriften på en jobkontrakt og sekscifrede startlønninger (i dollar, forstås). Det gælder navnlig for Harvard Business School, som har uddannet fem gange så mange topdirektører som noget andet universitet. Derfor skræmmer årlige udgifter til undervisning og livets ophold på cirka en kvart million kroner ikke - de penge er hurtigt betalt tilbage.Springbræt Men også Kennedy School leverer sin del af hjernemassen til de vellønnede investerings- og konsulentjobs. Det gælder for eksempel danske Per Wimmer, som under studierne på KSG fik tilbudt en stilling hos investeringsbanken Goldman Sachs i London. For Wimmer var Harvard-graden ikke kun en ekspreselevator opad - informationsbombardementet og den ekstreme arbejdsbyrde i studietiden har også vist sig at være et uvurderligt arbejdsredskab: »Den virkelige værdi er arbejdsmetoden og måden at tænke og analysere på, som Harvard lærer én. Hos Goldman Sachs har jeg hele tiden en højttaler, to skærme, e-mail, voicemail og internt informationssystem foran mig, tradere omkring mig og taler i op til flere telefoner på én gang. Det handler om at kunne skære 85 procent fra og alligevel få fat i det rigtige.« Ryet for at levere de bedste studerende har gjort Harvard-folk til en efterspurgt vare overalt. »Der er helt klart en Harvard-faktor,« siger chefen for KSG's karriereservice, John Noble. »Universitetet anses som den måske mest prestigefulde institution. Der er en øjeblikkelig anerkendelse af dette faktum, også i andre dele af verden.« Men ikke rigtig i Danmark, ser det ud til. Mange steder i dansk erhvervsliv og i den offentlige administration tæller et ophold her ikke mere end et halvt år med Erasmus på et obskurt europæisk universitet. Skal man have kredit for sit studieophold (og den medfølgende gæld), er man hovedsageligt henvist til amerikanske firmaer i Danmark som McKinsey og Andersen Consulting. »Der er ingen dyb forståelse for værdien af en Harvard-grad. Og Danmark har ikke lyst til at have eliter. Man skal ud i det private erhvervsliv eller til internationale organisationer for at blive belønnet,« siger cand.merc.int. Terkel Petersen, 36 år og MPA fra KGS i 1999, som efter nogle år ved EF-domstolen realiserede en gammel drøm om at tage til Harvard. Han er i dag fuldmægtig i Miljøstyrelsen, hvor han arbejder med internationale miljøsager og bruger hver dag bl.a. det perspektiv på internationale forhold, som Harvard gav ham. For de danskere, som i øjeblikket studerer ved Charles-flodens bred, må man håbe, at vilkårene i Danmark ændrer sig. Kun Allan Petersen fra Harvard Business School har tænkt sig at bruge opholdet som direkte afsæt til en international karriere. Både Boeskov og Wedell-Wedellsborg planlægger at vende hjem for at skrive speciale, men Boeskov vil gerne videre til finanssektoren i et større EU-land. Stud.scient.pol. Cæcilia Lonning, 24, som også er på vej hjem, håber på bedre vejr over andedammen: »Jeg tror, en uddannelse herfra kan have en effekt i det private erhvervsliv. Også i den offentlige sektor tror jeg, at der er en opblødning på vej. Man kunne forestille sig, at der blev taget individuelle hensyn.« »Det ville jo være forfriskende. Men indtil videre er amerikanske eliteuniversiteter stadig bedst som springbræt ind i amerikansk erhvervsliv eller til en international karriere. For hvordan afbetaler man en sekscifret studiegæld med en startløn på 20.000 kr.?«