Hvem bliver den første dansker på månen?
Af THOMAS LUND HANSEN

En bookmaker er ude med odds på, hvem der bliver den første dansker på månen.

Første dansker til månen:

Per Wimmer 2.00

René Gross Kærskov 2.50

Andreas Mogensen 3.50

Kilde: Scandic Bookmakers

Hvornår tager den første
    dansker til månen:            

   Efter 01.08.2011 1.70

   Før 01.08.2011 2.00

Kilde: Scandic Bookmakers

Ifølge Scandic Bookmakers står tre mand med næsten lige gode chancer. Det drejer sig om René Gross Kærskov, der i 2006 har købte billet hos verdens første rum-charter-selskab, Virgin Galactic.

Derefter er det Per Wimmer, som må siges at have gode kort på hånden. Han har købt hele tre rejser til månen, den første for næsten 10 år siden.

Wimmer med tre billetter

Til sidst er det Andreas Mogensen, som kan overhale dem begge indenom. Han er den eneste dansker, der kan kalde sig astronaut, efter han i 2009 blev indlemmet i ESA's rumprogram.

"Det skal blive spændende at se, hvem af de tre danskere der kommer først til månen. Da Per Wimmer er den, der har købt sine billetter først og tilmed har tre af slagsen, bliver han vores knebne favorit," siger pressechef hos Scandic Bookmakers, Frederik Skov.

Scandic Bookmakers spekulerer også i, hvornår det kommer til at ske.

"Den forventede afgang er engang i 2011, men tendensen er vist større for udskudte afgange, end for at tidsplanen holder, hvorfor vi giver pengene to gange igen, såfremt den første dansker skulle nå til månen inden 1. august 2011," siger Frederik Skov.