Ingeniørens tænketank: Benhårde krav kan forhindre fiasko for energi-teknologier

Ekspertpanel nedsat af Ingeniøren anbefaler skarpere sondring mellem ren forskning og teknologier tæt på markedet.

Af Bjørn Godske og Sanne Wittrup 30. jan 2015

Statsstøtte til energiteknologier, der er tæt på markedsintroduktion, skal fremover ledsages af langt skrappere krav i form af kort tidshorisont, nidkære bedømmelser af både det faglige og det forretningsmæssige grundlag – og med skarpt fokus på milestones undervejs.

Det er hovedanbefalingen fra fem medlemmer af Ingeniørens tænketank, Visionariet. Her har et ad hoc-panel af fagfolk diskuteret, hvordan vi kan få mere teknologi og flere arbejdspladser ud af den milliard, som staten hvert år bruger til at støtte udvikling af energiteknologi.

Diskussionen er aktuel, efter at vi de seneste par år har set flere eksempler på, at store satsninger som for eksempel SOFC-brændselsceller, forgasning og 2. generations bioethanol er blevet droppet eller lagt på hylden. Teknologiområder, der i hvert fald har fået omkring 750 mio. kroner i støtte siden 1996.

Finansmanden Per Wimmer, som har kigget nærmere på støtte til energiteknologier verden over, mener, at energiteknologier skal kunne stå på egne ben inden for seks-syv år, hvis de skal have støtte:

»Vi finansfolk skal kunne se, at teknologien har et markedspotentiale inden for seks-syv år. Ellers kan den ikke tiltrække kapital, og så bliver der ikke en succes eller arbejdspladser ud af det – kun kedelige historier i pressen,« siger han.

Point of no return

Ifølge Per Møller, der er professor på DTU og medstifter af flere virksomheder, skal der være et point of no return i enhver støttet teknologiudvikling, hvorfra det er alvor:

»Fra dén dag skal teknologi og materialer, der indgår i løsningerne, saftsuseme virke, og man skal vide, at der er rigtige kunder til teknologien. Ellers ender det med, at den ene dag tager den anden – og det er spild af penge,« siger han og tilføjer, at det ser han en tendens til med dagens praksis.

Sune Thorvildsen fra DI Energi peger på, at det kommercielle perspektiv i dag fylder for lidt i det danske støttesystem for energiteknologier:

»For eksempel lægger EUDP alt for lidt vægt på at få en forretningsmæssig vurdering af, om nogen er villig til at betale for det her inden for en kortere tidshorisont.«

Ifølge anbefalingerne fra tænketanken skal puljen med kort tidshorisont suppleres af en anden pulje, der skal gå til forsknings- og udviklingsprojekter i en tidligere fase.

Ingeniørens Visionarium

Visionariet er en tænketank bestående af fagfolk og forskere, der nedsættes ad hoc af Ingeniøren. Visionariet kommer med forslag til løsning af en stor teknologisk eller naturvidenskabelig udfordring i samfundet.

Ingeniørens Visionarium om støtte til udvikling af grønne energiteknologier havde følgende medlemmer:

Anders Eldrup, tidligere administrerende direktør i Dong Energy.
Sune Thorvildsen, chefkonsulent i DI Energiindustrien.
Thomas Koch, privat iværksætter og opfinder inden for energiteknologi.
Per Møller, professor i materialeteknologi på DTU Mekanik.
Per Wimmer, privat investor og forfatter til debatbogen ‘Den grønne boble’.

Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) vil ikke umiddelbart forholde sig til anbefalingerne fra Visionariet, fordi en større evaluering af EUDP-programmet er på vej:

»Men jeg kan love, at de alle vil indgå, når vi senere på året giver forskningsprogrammerne på energi­området et serviceeftersyn,« siger han.