Når mistillid er guld

Guld er blevet et mindre ædelt metal i markedets øjne. Alene i år er prisen faldet med en femtedel, fordi frygten for, at den finansielle verden braser sammen, er blevet mindre. Men guld er stadig en god forretning på Østerbro


Nicolas Henriksen er head of gold trading hos Nyfortuna, der betegner sig selv som Danmarks største guldopkøber. På kontoret på Østerbro i København vurderer han bl.a., hvor meget de arvesmykker, kunderne vil sælge, er værd. Foto: Tine Sletting

 
 

Det ligner en stor sten, som man næppe ville samle op, hvis man fandt den på en mark. Den er ru og beskidt, og skinner kun en lille smule på den ene side.

Som den ligger der på bordet, ligner det ikke noget, man kan købe en mellemstor bil for. Eller bruge som afdækning mod et kollaps i den globale økonomi.

»Det er alle mulige smykker af forskellig lødighed, der er blandet sammen og smeltet til en homogen barre,« forklarer Nicolas Henriksen, head of gold trading i Nyfortuna, der betegner sig selv som Danmarks største guldopkøber.

Barren vejer 1.100 gram og er smeltet sammen af guldsmykker af forskellig finhed. Nicolas Henriksen skal have 158.000 kroner for den ru guldbarre, hvis man vil have den med ud af butikken. Det er dagsprisen.

»Det hele starter med det her, inden det bliver investeringsguld,« forklarer Nicolas Henriksen og peger på guldbarren. Han sidder i Nyfortunas handelskontor på Østerbro i en bygning, der er mindre prangende end det metal, virksomheden sælger.

»Hr. og fru Danmark«, som Nicolas Henriksen konsekvent betegner sine kunder, kommer ind med arvesmykkerne, som de vil have vekslet til kontanter eller omsmeltet til investeringsguld. Eller også kommer de ind med formuen, som de har gravet ud af hovedpuden, fordi de vil have den vekslet til en guldbarre.

»Det kan være ældre mennesker, der har en pose penge tilovers og vælger at sætte dem i guld i stedet,« forklarer han.

Fordi de ikke bare vil have hele formuen stående på bankbogen, spekulerer de i guldprisen.

Guld har været en af de bedste investeringer under finanskrisen, hvor alt faldt i værdi. Omvendt har guld det seneste halvandet år været en af de værste forretninger, mens alt andet er steget i værdi. Det er ikke alene den gyldne overflade på det ædle metal, der er fascinerende, det er også mekanismerne, der driver guldets pris.

»Fra en troy ounce (31,1 gram guld, red.) eller 50 gram og opefter begynder man at tale om investeringsguld. Alt under er lidt for sjov,« forklarer Nicolas Henriksen.

En troy ounce er guldhandlernes svar på en deciliter. Det er standardmålet, som guldprisen opgøres i, og det svarer til prisen på 31,1 gram guld.

I skrivende stund koster en troy ounce guld 7.800 kroner. Det er meget mindre, end da prisen i efteråret 2011 nåede sit foreløbigt højeste niveau med 1.900 dollar pr. troy ounce, svarende til ca. 11.000 kroner.

Prisen var væsentlig lavere ved indgangen til 2013. Dengang kostede guldet 1.700 dollar pr. troy ounce, ca. 9.600 kroner, og efter et for guldinvestorer rædsomt 2013 har prisen de seneste måneder bevæget sig mellem 1.250 og 1.450 dollar.

Det betyder, at man skal af med godt 25.000 kroner i dag, hvis man vil købe 100 gram finguld, og vil man have et kilo, er prisen en kvart million danske kroner.

Det er 20 pct. billigere end prisen ved årsskiftet og mere end en tredjedel lavere end prisen, da guld var dyrest i efteråret 2011.

Ingen ved hvad guld er værd

Guldprisen afspejler på sin egen særegne måde finanskrisen.

»Guld er et usædvanligt aktiv. Det er et aktiv, man holder som en slags katastrofeforsikring,« sagde den amerikanske centralbankchef, Ben Bernanke, ved en høring i den amerikanske kongres 17. juli.

Her blev han udspurgt om USA’s økonomi og den faldende guldpris.

»At guldprisen falder, er ikke nødvendigvis nogen dårlig ting,« sagde Ben Bernanke. »Det er bare et tegn på, at folk har mere tillid og er blevet mindre bange for ekstreme udfald.«

Når folk er mindre bekymrede over udviklingen i verdensøkonomien, efterspørger færre altså det, som centralbankdirektøren kalder en »katastrofeforsikring«. I stedet sætter de måske pengene i aktier, og det betyder, at efterspørgslen på de gyldne klumper falder. Dermed falder prisen også.

Den amerikanske centralbank ejer ifølge en opgørelse fra World Gold Council 8.000 ton guld. Det gør den ikke mindst på grund af den historiske rolle, guld har haft i pengesystemet, hvor almindelige pengesedler i perioder har kunnet ombyttes til guld. Men det til trods vil den amerikanske centralbankdirektør ikke spå om guldprisen.

»Ingen forstår rigtig guldprisen, og jeg lader heller ikke, som om jeg gør,« afsluttede Ben Bernanke sit svar på spørgsmålet om guldprisen under høringen.

Også den danske investeringsekspert Per Wimmer, der har sin egen investeringsbank i London, ser guld som en katastrofeforsikring: »Guld er et chicken-bet. Det er et sted, man gemmer sig. Hvis du køber guld, så er det, fordi du er virkelig bange for, hvad der kommer til at ske i verden,« siger Per Wimmer.

Hvis hele verdensøkonomien er ved at kollapse som i 2008, og man tvivler på, om de pengesedler, man har i hånden, reelt er noget værd, giver det tryghed at have en klump guld i hånden.

»Det er noget psykologisk, og det har ikke nødvendigvis så meget med de fundamentale værdier at gøre,« siger Per Wimmer.

Også Nordeas seniorstrateg, Henrik Drusebjerg, forklarer, at guldpris-udviklingen er drevet af frygt.

»Hele den mistillid og bekymring, der var omkring finanskrisen, førte til flugten over i guld og dermed de meget kraftige prisstigninger, vi har set de seneste fire-fem år,« siger Henrik Drusebjerg.

»Det er et meget godt bevis på, at mange har følt et behov for at forlade det traditionelle monetære system. Det siger immervæk noget om omfanget og betydningen af krisen,« siger han.

Når prisen siden er faldet så markant, skyldes det formentligt, at der igen er kommet mere ro på de finansielle markeder, forklarer han.

Guld som mandelgave

I guldhandlen på Østerbro kan man også godt mærke, at guldprisen er faldet fra det historisk høje niveau.

»Da vi havde virkelig travlt herinde, kunne vi ekspedere 50 kunder om dagen. Tre kontorer, der kun sidder og handler guld fra klokken 9-17 hver dag. I dag har vi lidt mere luft imellem kunderne,« siger Nicolas Henriksen.

Da guldprisen var høj, var særlig interessen for at veksle de gamle guldsmykker til kontanter høj, forklarer han.

»Der kommer stadig masser af guld ind. For eksempel i form af smykker. Men vi har nok toppet på de helt store portioner.«

Nicolas Henriksen holder en plastikpose med guldsmykker i hånden. I posen er en blanding af mere eller mindre prangende guldhalskæder, en firkantet herre-guldring, tynde guldarmbånd og små guldringe. Alt sammen guldsmykker, han har købt af kunder. Han har betalt i alt 100.000 kroner for guldsmykkerne, der nu skal smeltes om til en guldbarre, ligesom den jordklumplignende barre, der ligger på bordet, og så sælges videre. Det er kernen i forretningen. Han køber smykker. Og sælger guld.

Der er tremmer for vinduerne og dunkelt i lokalet, selv om solen skinner udenfor. På skrivebordet står en lampe, der afgiver et skarpt lys, bag skrivebordet står en vægt og på kommoden til venstre et apparat, der kan analysere guldsmykkernes karat.

Med vægten, røntgenapparatet og en lille lup, Nicolas Henriksen holder for sit øje, kan han afgøre, hvor fint guld han har mellem hænderne, og hvor meget han vil give for det.

Nicolas Henriksen viser sine mindste guldklumper frem. Små ét-grams guldbarrer, der er på størrelse med en mobiltelefons simkort og ligger indpakket i plastikemballage, som var de netop indmaden til et stykke elektronik.

En ét-grams guldbarre koster godt 300 kroner og er populær som gave i stedet for en flaske vin eller blomster eller som mandelgave juleaften.

Og så er det en gave, der holder sin værdi, forklarer Nicolas Henriksen.

»På sigt har guld været en sikker investering. Det er altid blevet mere værd med tiden,« siger Nicolas Henriksen.

Der er dog også eksempler på det modsatte, erkender han. Da Cypern i april var tæt på at gå konkurs på grund af sine overdimensionerede, kollapstruede banker, begyndte landet at sælge ud af sine guldreserver. Og det kunne mærkes hele vejen til Østerbro. På 48 timer faldt guldprisen med 17 procent. Det er det største fald på så kort tid siden 1983.

»Jeg kiggede lidt, da jeg mødte den morgen. Det glemmer jeg ikke foreløbig,« siger Nicolas Henriksen.

Bobleaktiv

Hvordan kan man så betragte guld som en sikker investering, når selv et lille land som Cyperns guldudsalg får verdensmarkedsprisen på guld til at rasle ned?

Det kan man heller ikke, mener Michael Møller, professor i finansiering ved Copenhagen Business School.

»Guld er karakteriseret ved at være et aktiv, der svinger enormt i pris,« forklarer Michael Møller.

I modsætning til guldhandleren er Michael Møller ikke begejstret for, at man tænker på guld som andet end noget, man kan pynte sig med ved at hænge det om halsen. For det er meget vanskeligt at sige, hvad guld egentlig er værd.

»Der er sådan cirka 170.000 ton guld i verden. Det har en betydelig værdi, så derfor kan det være forståelig nok, at man investerer i det. Men med alle andre aktiver har man en god idé om, hvad der bestemmer prisen.«

Og det har man ikke med guld, mener Michael Møller.

»Hele efterspørgslen er bestemt af, hvad de andre tror, at de andre tror, at de andre tror, at det er værd,« siger han og kalder guld for et »bobleaktiv«.

Betegnelsen bobleaktiv er seniorstregen fra Nordea, Henrik Drusebjerg, enig i.

»Du kan også kalde det et pyramidespil,« siger han.

Han fremhæver, at guld ikke, i modsætning til f.eks. obligationer og aktier, giver et løbende afkast. Med aktier og obligationer får man løbende henholdsvis udbetalt udbytte og rente.

»Når du køber guld, har du ikke fået noget som helst afkast, før du har solgt det til en, der vil give mere for det, end du selv har gjort,« siger Henrik Drusebjerg.

– Men hvorfor så alligevel købe guld?

»Der er masser af folk, der spekulerer og tror, at de kan tjene penge på guld. Men det adskiller sig sådan set ikke fra, at der også er folk, der tipper og laver alle mulige dumme ting,« siger Michael Møller.

»Verden er fuld af folk, som har en uendelig tro på, at de kan forudsige, hvem der vinder i håndbold, hvilke aktier, der vil stige, og hvilke valutaer, der vil falde.«

Den store kunde

På de gode dage køber Nyfortuna et kilo guldsmykker og sælger et kilo investeringsguld. I de gode dage i 2011, da guldprisen var på sit højeste, købte de fem kilo guldsmykker om dagen.

En stor kunde er en, der kommer ind med et halvt kilo arvesmykker. Og en stor kunde, som vil købe investeringsbarrer, køber for en million kroner.

»Det er ikke noget, der sker hver dag. Måske en gang om måneden,« siger Nicolas Henriksen.

Det ædle metal skal man gemme i en bankboks, og så vente fem til 10 år på, at prisen stiger, vurderer han. Han tror på, at prisen over tid vil stige. Men om en troy ounce ved udgangen af 2013 er 1.000 eller 1.500 dollar værd, det aner han ikke.

»Man kan ikke garantere det. Men erfaringen viser, at det bliver mere værd,« siger Nicolas Henriksen.

Også Per Wimmer bruger den historiske udvikling til at argumentere for, at guld kan være en god investering.

»Over de seneste 10 år har det været en fantastisk investering, hvis man havde købt på bunden,« siger Per Wimmer, der selv har investeret i guld i sit investeringsselskab ved at købe aktier i primært en række australske mineselskaber.

Men lige så meget som Per Wimmer mener, at det kan være fornuftigt at værne sig mod katastrofen ved at investere i guld, anerkender han, man ikke skal tænke for meget over selve guldhandlen.

»Som menneskelig aktivitet er det jo noget underligt noget. Vi poster millioner og millioner af dollar i at grave efter guld i Afrika og andre steder, hive det op af jorden, raffinere det, og så bliver det sendt til Schweiz. Og det eneste, vi så gør med det, er at putte det ned under jorden igen i en schweizisk bank,« siger Per Wimmer.