On The Edge of Space

Forget fancy business dinners and golf matches. Flying a MIG25 on the edge of space redefines corporate entertainment (and flying a Boeing 747).

Amerikaneren Dennis Tito går rastløst rundt i sit hotel i Baikonur Space Center i Kasakhstan. Det er fredag aften, 27. april 2001.

- It’s happening. It’s finally happening, siger den 60-årige Dennis Tito.

Efter ti års venten er der kun få timer til, at jorden vil skælve under raketmotorerne på Soyuz-rumfærgen, der med rasende fart vil skyde ham ud til den internationale rumstation ISS til en uges ferie i vægtløs tilstand. Intet kan stoppe ham fra at blive bedre kendt som verdens første rumturist. Amerikanernes forsøgte at holde ham på Jorden. Men det mislykkedes, da russerne lod sig overtale af 20 millioner dollar og sagde ”just do it”.

I værelset på hotel Sputnik er også hans danske ven og kollega, den 32-årige Per Wimmer. De to har samme interesse. Rummet. Og arbejder begge som rådgivere for større finansieringsinstitutter. Per Wimmer fløj tidligere på aftenen til Kasakhstan sammen med Titos familie for at følge Dennis i de sidste forberedelser før opsendelsen. Alexey Mitrofanov, der er medlem af det russiske underhus, Dumaen, og som er ansvarlig for det russiske rumprogram, var også med i flyet.

- Yet again, sagde han stolt. Alexey Mitrofanov havde svært ved at skjule sin begejstring over, at det – igen – ville lykkes russerne at slå amerikanerne i rummet. Først med satellitten Sputnik. Så med den første mand i rummer, Jurij Gagarin. Og nu med verdens første rumturist, Dennis Tito – en amerikaner!

Gagarins tisse-ritual

Dagen efter så Per Wimmer bussen med Dennis Tito og to russiske kosmonauter standse midt på grusvejen på vej til launch pad’en. Alle tre steg ud og tissede på højre fordæk, præcis som Jurij Gagarin gjorde for 40 år siden, da pressemøde og påklædning trak ud og gjorde ham tissetrængende. Ritualet har samtlige kosmonauter har efterlevet lige siden.

Da Per Wimmer så bussen køre videre og Soyuz stige til vejrs over de kasakhstanske buskstepper, var det med blandede følelser.

- Jeg var glad på hans vegne, men også lidt misundelig. Jeg var klar på et afbud, siger Per Wimmer og slår en latter op. Siddende over for ham på det fashionable hotel D’Angleterre i København er det svært at forestille sig, at denne sportsklædte unge mand er ex-kabinetmedlem i EU-kommisionen, ex-Harvard studerende, ex-Wall Street børshandler – og at han til dagligt jonglerer med millioner af dollar i Europas finanscentrum City Of London som rådgiver for større finansieringsinstitutter i Skandinavien. Og man skal lige spørge, om man hører rigtigt, da Per Wimmer tørt konstaterer: - Men nu skal jeg jo også selv ud i rummet.

Per Wimmer ved, at han kommer derud, hvilket vi skal vende tilbage til. Og han er vel forberedt. En måned forinden rejste Per Wimmer til Rusland for at deltage i en slags opvarmning til sin kommende rumfærd. Nærmere betegnet tog han en flyvetur på grænsen til rummet i et russisk MIG25 kampfly. Desuden var han i vægtløs tilstand i et styrtdykkende cargo-fly. Og blev slynget rundt i en kæmpe metalarm, en centrifuge, med påvirkninger på 4 G. Nærmere betegnet den centrifuge, som Dennis Tito trænede sig op i før sin lille ferie, og som simulerer en Soyuz-opsending.

An ultimate experience

Per Wimmer, der er velbevandret i ekstreme sports og corporate entertainment, kalder turen i MIG’en for en ultimativ oplevelse.

- Du føler virkeligt, at du har været ude i noget, der er enormt sjovt. Det redefinerer en tur i rutsjebanen i Tivoli eller at køre stærkt i en Ferrari F355. At flyve i en Boeing 747 vil aldrig være det samme igen. Hvis man har nogle gode corporate kunder, er det klart at anbefale, siger Per Wimmer. Ofte inviterer han sine forretningsforbindelser på en gratis oplevelse for at opbygge den tillid, der er nødvendig, for at en kunde uden videre tør overlade en investering på 100 millioner dollar i en rådgivers hænder.

Men Per Wimmer ved også, at folk i branchen er trætte af fine restaurant dinners og golfmatches.

- På executive plan skal det være noget særligt. Kunderne kunne jo købe golfbanen og husene omkring den, hvis de ville. Men hvor mange har trænet som astronaut, spørger han.
Det har Per Wimmer. Begyndende med to dages forberedelser på Zukowsky Airbase uden for Moskva til flyveturen i MIG25, der er det fly i verden, der kan nå længst ud i atmosfæren.

- Man får rent faktisk lov til at styre på vej ned. Men får rent faktisk kontrol over et russisk jagerfly, hvor farligt, det end kan lyde.

Forud for turen skulle han gennem et lægecheck og forskellige øvelser, blandt andet i at udløse et katapultsæde.

- Man skal ligesom vænne sig til at blive smidt ud af flyet, siger Per Wimmer, hvis højlydte grin blander sig med den sagte klassiske musik i hotellobbyen.

16 ton brændstof i vingerne

Da Per Wimmer endeligt satte sig i flysædet kunne han se to tankvogne, én ved hver vinge, der pumpede i alt 16 ton brændstof i flyet til den 45 minutter lange tur. En MIG25 er ikke meget andet end to kæmpe jetmotorer, to vinger, og to cockpits. Per Wimmer sad helt ude i spidsen, da MIG’en strøg ud af landingsbanen og steg nærmest lodret til vejrs.

- Der er lidt Top Gun over det.

I løbet af få minutter var MIG’en i 14 kilometers højde og fortsatte mod kanten af rummet, hvor flyet planede ud med 3000 km/t med retning mod Sibirien.

- For det første kan man se Jordens krumning. Nå, ja. Den er rund. Og så er det vildt underligt, for fra den ene side kommer den stærke sol ind, og på den anden side er der totalt mørkt, som var det nat. Det er rummet. Og det er svært for hjernen at fatte, for mentalt set kan man jo ikke have nat og dag på samme tid. Fra spidsen af MIG-jageren nød Per Wimmer udsigten fra 25 kilometers højde (80.000 fod).

- Så sidder man ellers der og kikker ud. Jeg kunne blive siddende der længe. Man er så langt væk fra Jorden. Så langt væk fra alt. Og det, der er tættest på, er satellitterne.

Top Gun fly by

Efter 10 minutters flyvning på kanten af rummet drejede den russiske pilot bag ham skarpt til højre, og de blev presset ned i flysæderne med en kraft på 3,5 gange deres egen vægt. På turen hjem, og ned, lød det pludseligt i højttalerne i danskerens hjelm: - Mr. Wimmer. Mr. Wimmer. You’re in control now. Please take stick.

Per Wimmer greb det lille joystick foran sig.

- Man drejer en smule på det lille joystick og så vender det kæmpe fly sig i luften. Man skal vide, hvad man gør, for fejlprocenten skal være temmelig tæt på nul, siger Per Wimmer og griner mens han med udstrakte hænder viser, hvordan flyet krængede. Før landingen fløj de på hovedet, og ved indflyvningen til landingsbanen lavede de en ”fly by”. MIG’en fløj forbi kontroltårnet i bedste Top Gun-stil ti meter over landingsbanen, så jorden og bygningerne rystede. Turen var i det hele taget en rystende oplevelse for Per Wimmer. Men i en positiv forstand. Og sikkerheden var i top.

- På intet tidspunkt følte jeg, at der var slækket på sikkerheden. De ting, der skal være styr på, er der 100 procent styr på, siger Per Wimmer.

Boarding pass to the Moon

Midt i samtalen indskyder han, at han for resten også skal til Månen.

- Vil du se mit boarding pass?

Per Wimmer rejser sig, går til sit hotelværelse, og kommer tilbage med et indrammet diplom. Et styk tur til Månen. Sæde nummer fem er reserveret til Per Wimmer. Turen bliver først mulig om 10-15 år. Indtil da nøjes han med at tage på den første turistrumfart i 2004-2005 med Space Adventures, et amerikansk firma med NASA-ingeniører, der er i fuld gang med at bygge rumfartøjer til turistflyvning. Turen vil få ham ud i rummet, i vægtløs tilstand, og tilbage igen. Billetten til 100.000 dollar er købt, og MIG-flyvningen var en del af forberedelserne, ligesom den efterfølgende cargo-flyvning i vægtløs til stand var det.

I 10 rutsjebaneture op og ned var deltagerne i det velpolstrede lastrum vægtløse i få minutter ad gangen. Blandt andet spillede Per Wimmer volleyball. Bolden var en sammenrullet menneske, som de to hold puffede frem og tilbage over et net i lette glidende bevægelser.

The funky chicken

Den diametralt modsatte fornemmelse af at være vægtløs – at komme i en centrifuge – var tredje trin i Per Wimmers rumforberedelser. I centrifugen kan man træne sig op til at kunne klare enorme kraftpåvirkninger, som når en rumfærge buldrer op igennem atmosfæren. Lægen ved centrifugen i Baikonur tillod kun metalarmen at svinge op på 4 G, men Per Wimmer vil gerne prøve at komme op på 7-7,5 G ved en senere lejlighed. Der, hvor det sortner for øjnene, og hvor man gør ”the funky chicken”, når man mister bevidstheden, og ens hoved og lemmer dasker rundt.

Men den, og alle de andre corporate og ikke-corporate oplevelser, venter forude. I fremtiden, og i rummet, hvor MIG-fly, satellitter og rumturister færdes.

På hotellet i København er Per Wimmer på ferie. Men hov, hvordan stemmer det overens med, at han foretrækker at sidde og fryse på en gletscher i Argentina frem for at bo på femstjernede hoteller på sine ferier? Hvad ekstremt er der i det?

- Det er ekstrem familiepleje, svarer Per Wimmer.
For yderligere informationer kontakt: Event Travel Cooperation, Denmark, telefon +45 7012 2030. www.etc.dk

Priser:
MIG25 ca. 11.600 $
Vægtløs flyvning ca. 5000 $
Centrifuge, som tillægs-event, ca. 900 $