Per fulgte Tito tæt

Den danske måne- farer Per Wimmer var i Kazahkstan for at følge opsendelsen af den første civile i rummet, Dennis Tito

Den danske måne- farer Per Wimmer var i Kazahkstan for at følge opsendelsen af den første civile i rummet, Dennis Tito

Af John Hansen jha@sondagsavisen.dk

Bænket midt i Kazahkstans golde ørken sammen med hele Dennis Titos familie og en lang række russiske ge- neraler fulgte danske Per Wimmer forleden raketopsendelsen af den første civile i rummet.
Den kommende månefarer fra Slagelse ville gerne opleve en sådan begivenhed live, og tilskuerne til opsendelsen af Dennis Tito, som  selv har betalt 20 millioner US-Dollars for fornøjelsen, fik lov at kigge på blot tre kilometer fra affyringsrampen på Baikonor militærbasen i Kazahkstan.

Basen ligger så langt ude i ørkenen og ødemarken, at der er nærmere til den kinesiske grænse end til Moskva. Og der er tale om verdens ældste raketcenter, hvorfra russerne i oktober 1957 opsendte den første sputnik.
»Jamen, det var skam en utrolig oplevelse at være med til,« beretter Per Wimmer til Søndagsavisen.
»Inden affyringen var jeg helt ude på rampen sammen med bl.a. Titos sønner Michael og Bratt - sidstnævnte syntes vist, at det var lige lovlig mange penge at fyre af. Men man mærker jo pioner-ånden, der nu åbner rummet for almindelige mennesker,« siger Per og fortæller om selve opsendelsen:
»Først ser man jo dampen omkring raketten. Og efter selve countdown kommer røgen og den store flamme - senere lidt af en tordenlyd, selvom jeg dog havde forventet den højere. Raketten bevæger sig først ganske langsomt, men det afløses snart af en utrolig fart ud i rummet.«
Denne søndag er Per Wimmer vil han på DR-TV- kommentere rumturisme og Titos forventede landing samme dag.