Per Wimmer – Danmarks første astronaut



Af Gregers Schaltz

Igennem mit tidligere arbejde har jeg haft den fornøjelse at møde en masse kendte personer inden for film- og musikindustrien. Dog har en af mine største glæder været at møde Per Wimmer. Du har sikker hørt om Per Wimmer før, enten i DR, TV2, Børsen, Discovery Channel, BBC, CNN og mange andre tv-stationer og magasiner, og altså nu endelig også på Nettips. Jeg er meget stolt af at have fået lejlighed til at skrive en artikel med direkte reference til Per Wimmer.

Den første dansker i Rummet
Per er indtil videre den første dansker som skal ud i rummet, et sted hvor under 500 mennesker nogensinde har været, og et projekt der går i opfyldelse i 2006. Lad mig angive lidt historie omkring Per Wimmer.

Per fik studenterhuen med udmærkelser i matematik- og fysikstudier blandt de tre bedste elever på Slagelse Gymnasium i 1987. I 1988 blev han uddannet i filosofi og fransk litteratur. I årene 1988-1993 tog han en uddannelse i retsvidenskab/jura fra universiteterne i London og København. Ydermere fik han et akademisk sølvmedalje fra Hendes Kongelige Højhed Dronning Margrethe for sine præstationer i politiske analyser i grundlæggende rettigheder inden for EU.

I 1994 blev Per Wimmer kandidat hos United Nations i Geneva. Ydermere blev han uddannet med udmærkelser fra College of Europe i Belgien, der gav ham en M.A. grad i europæisk politisk videnskab.
I 1996 arbejde han i kabinettet for Henning Christophersen, der var Vice-President for EU. I perioden 1996-1997 var han ansat hos McKinsey & Co med fokus i mediesektoren, og i 1998 blev Per Wimmer uddannet fra Harvard Universitet i USA med en MPA i handel, finansiering og international relationer. 

Dannebrog på månen
Da interessen for rummet i mange år havde været markant hos Per Wimmer, fik han muligheden for at købe billetten i år 2000, hvor det blev annonceret at det ville være en realitet i fremtiden. Sideløbende med sit arbejde for Collins Stewart i London, har Per Wimmer været (og er stadig) i træning. Denne træning foregår på en base i Rusland, der har trænet ham i vægtløshed, fløjet MIG Jetjager og meget mere. Der er mange forberedelser, før han er klar til projektet i 2006, så for at koble af kan Per godt lide at spille tennis, håndbold, squash, badminton og dykning.

Når drengedrømmen er opnået, kunne Per godt tænke sig at besøge ISS (International Space Station) der ligger 400 kilometer ude i rummet. Dog er dette pt. ikke muligt, idet basen bliver brugt af flere nationaliteter, ikke mindst russere for at vedligeholde rumstationen.

Pers fortrukne links bruger han meget, da de bringer pålidelig regelmæssig information om både den offentlige og private udvikling indenfor opdagelser i rummet:
 
www.nasa.gov
www.bbc.co.uk/science/space
www.flymetospace.com

Per holder også foredrag om sit projekt og hvis du er interesseret, kan du læse mere om det på hans hjemmeside. Samme side indeholder en guldgrube af oplysninger om projektet, og tjek også videosektionen ud.