Rumeventyr på Katrinebjergskolen

Per Wimmer, der forventes at blive den første dansker i rummet nogensinde, besøgte Katrinebjergskolen

Grethe Bo Madsen

Per Wimmer har de seneste 14 dage rejst Danmark rundt med sit roadshow, for at møde elever, der er tilmeldt den landsdækkende emneuge ”Rejsen til rummet”.
Tirsdag landede showet i klasseværelset hos 8.b og 9.b på Katrinebjergskolen, der fik lejlighed til at høre Per Wimmer fortælle om sin store interesse for rummet, om hans forestående rumeventyr, om hans træning til at blive astronaut og om hans forberedelser til at foretage tre rumrejser.
Eleverne fik også en omgang rumfartsteknologisk input fra teknologivirksomheden Terma, der fortalte om virksomhedens bidrag til rumfartsteknologien.
Med på holdet var også en forskningsformidler fra videnskab.dk, der fortalte om sitet.
Skoleleder Marianne Oksbjerre, der bød Per Wimmer velkommen, opfordrede eleverne til at lade sig inspirere af Per Wimmer og huske på vigtigheden af at sætte sig mål og gå efter dem.

Per Wimmer fortalte eleverne i 8. og 9. b om sin forestående rumrejse som første dansker i rummet, og hvordan han forbereder sig.
Per Wimmer fortalte eleverne i 8. og 9. b om sin forestående rumrejse som første dansker i rummet, og hvordan han forbereder sig.