Det lyder banalt, men det virker. Den danske millionær og eventyrer Per Wimmer afslører sin opskrift på den direkte vej til at få succes.

Det tager en 22 del af et sekund for Google at nå frem til 27.600.000 links, når du søger på ordet succes. Men du kan også nøjes med at læse Per Wimmers syv råd.

Han er forretningsmand og ejer sin egen investeringsbank i London. Han er millionær og eventyrer – og planlægger han en tur ud i rummet sammen med grundlæggeren af Virgin Group, Richard Branson. Selv regner han med at blive Danmarks første rumturist i år 2011, skriver epn.dk.

Syv regler giver succes

Per Wimmer arbejder selv ud det, han kalder ”Wimmers syv fundamentale værdier”.

1.Tænk ud af boksen Vær altid åben for ny inspiration. Nye ideer kommer altid, når man mindst venter det.

2.Følg dit hjerte Følg din passion og find ud af, hvad der præcist tæller for dig. For gør du det, bliver resultatet også perfekt.

3.Fokus og udførsel Lad være med bare at snakke om det. Kom i gang med at gøre det. Og når beslutningen er taget, så udfør, udfør og udfør.

4.Styr tiden Tiden er den mest begrænsede ressource, vi har. Derfor gælder det om at udnytte den bedst muligt.

5.Teamwork Summen af et fælles samarbejde er større end summen af resultater lavet hver for sig. Man kan nå mere i fællesskab.

6.Risiko contra belønning Overvej hvad belønningen er, hvis tingene lykkes, i forhold til risikoen, hvis det går galt.

7.Inspirér andre Uanset, hvad du gør, skal du inspirere andre, så de også kan udleve deres drømme. Og husk at give tilbage.