vERDENS SEJESTE MAND: PER WIMMER

 

I dag har jeg været til foredrag med Per Wimmer nede på mit arbejde, hvor vi ofte holder de her foredragsfredag. Jeg kom derned lidt tidligere for at hjælpe med at gøre det hele klart og hilse på de andre, men det sikrede mig også en plads allerforrest (Yes! Det er noget pjat at sætte sig bagerst. Det er der det sjove sker!). Det var sådan et fantastisk foredrag! Wauw. Det bliver én af de der dage, hvor man går i seng med så meget lækkert inspiration og har lyst til at give den gas med et nyt spændende projekt eller bare knokle løs på at gøre livet lidt sjovere, når jeg har været til foredragsfredag. Han fortalte om sine mange eventyr – faldskærmsudspring over mount everest eller dykkertur til Titanic. Han er jo for vild! Der var ikke bare højt til loftet, men virkelig ingen grænser for, hvor hans fantasi tog ham hen. “The Sky is No Limit”. Jeg havde et stort smil på og glød i kinderne under hele foredraget – for her var mit nye forbillede! Med en sejhedskaliber på maksimum slå han helt benene væk under mig og jeg er så inspireret. Måske jeg skal bruge min fredag aften i selskab med min iværksætterbog – jeg har så mange tanker og drømme, som jeg vil have skrevet ned!

Han havde syv værdier, som jeg gerne vil dele med jer til inspiration – især fordi at det er så sandt og fundamentalt.

  • Tænk ud af boksen – den største begrænsning er din fantasi
  • Ha’ passion for alt hvad du laver
  • Hold fokus på det du vil – og udfør det så! Gør det!
  • Hold tiden. Sørg for at der er sammenhæng mellem dine passioner og prioriteter
  • Der opstår synagier når folk mødes. Dyrk teamwork!
  • Opvej hvad du maksimalt kan tabe på at udføre dit mål – og hvis det du så kan vinde ved at gøre det overvinder dette: Gør det!
  • Inspire og hjælp andre. Du får det hele igen.

Ha’ en fantastisk fredag derude!