Med Per Wimmer i rummet

Per Wimmer har sat sig for at blive den første dansker i rummet. Han har billet til hele tre private raketopsendelser, og hvis planen holder, så når han sit mål i 2011.

Med JP Explorer kan landets skoleelever sammen med Jyllands-Postens læsere følge den danske eventyrer på rejsen til verdensrummet, for Per Wimmer er som den første astronaut optaget i avisens korps af opdagelsesrejsende. Dermed har JP Explorer raketkurs mod rummet.

Frem til opsendelsen i forhåbentlig 2011 rapporterer vi om forberedelserne, og med Per Wimmer selv som reporter er vi med, når han rejser ud i vægtløsheden.


Nu er rumfærgen på vej

Verdens første kommercielle rumfærge er nu næsten klar i ørkenen i Californien. Den skal formentlig bringe Per Wimmer ud i vægtløsheden.

Af Kaare Sørensen.

Mojave, Californien

Per Wimmers hår flyver frem og tilbage.

Vinden trænger gennem både jakker og handsker, temperaturen er under frysepunktet, og Wimmers knoer er efterhånden helt blå.

Alligevel ligner den 41-årige selvskabte danske millionær og eventyrer mest af alt en glad dreng, der har fået nyt legetøj.

Han peger op mod den enorme rumfærge, som netop er blevet præsenteret i natten midt i Mojave-ørkenen i Californien: SpaceShipTwo - verdens første kommercielle rumfærge. 

»Det er et fantastisk flot rumskib. Det må jeg sige. Det overgår alt forventning. Absolut. Helt imponerende. Flot design,« siger Wimmers, inden han skynder sig hen og lægger hånd på rumfærgen SpaceShipTwo for første gang.

Hvis alt går efter planen, så bliver det dette rumskib, der vil gøre Wimmer til Danmarks første mand i rummet.

Astronauterne
Per Wimmer er med i en eksklusiv gruppe på foreløbig omkring 300, der har købt billet til »en tur i himlen« og retten til at kalde sig astronaut. Prisen er 200.000 dollar, omkring én million danske kroner.

Godt 200 af dem er rejst til Californien fra blandt andet Kina, Sydkorea eller Australien for at stå i kulden og se rumfærgen bliver kørt frem. De klapper og tager billeder. Mange billeder.

»Det bliver meget virkeligt nu. Ikke flere tegninger og powerpoint-præsentationer. Jeg har lyst til at komme af sted med det samme,« siger Wimmer.

Dog bliver det formentlig først om knap to år, at de første rumturister bliver fløjet op af moderskibet og derefter skudt af sted i SpaceShipTwo med 5000 kilometer i timen. Herefter vil de i kort tid være vægtløse, inden en risikabel tur til Jorden indledes.

Bare tanken er guf for Wimmer. Han var den første i verden til at springe i tandemfalskærm over Mount Everest. Og desuden bruger sin fritid på at dykke med hajer på Fiji og rejse rundt i Afrika på egen hånd.

»Nu gæler det rummet. Det er den ultimative grænse i det 21. århundrede. Og alene af den grund skal den brydes,« siger han.

Vil være først
For at være på den sikre side har Wimmer - ud over billetten til Virgins SpaceShipTwo - også købt sig ind i yderligere to andre rumprojekter.

Han satser således alt på at blive den første dansker i rummet. Også selvom han nu bor i London og ikke barndomsbyen Slagelse.

»Jeg glemmer ikke, hvor jeg kommer fra. Det husker jeg altid. Og mit hjerte ligger også i Danmark. Derfor er det også med stolthed, at jeg - forhåbentlig - kan bringe Dannebrog med hele vejen op til rummet,« siger Wimmer.

Strenge krav til sikkerhed
De fleste kommende astronauter er som Wimmer selvskabte entreprenører, der har tjent gode penge i finansielle virksomheder, og som ikke har lyst til at blive gamle på en golfbane.
Mødet i Mojave-ørkenen bliver derfor også brugt til at dele visitkort, sludre om andre projekter og rekordforsøg over en drink i isbaren.

»Det er en historisk begivenhed, at vi snart kan bringe denne engang så eksklusive oplevelse ud til befolkningen,« siger den finansielle bagmand Richard Branson, inden han lader Californiens guvernør Arnold Schwarzenegger døbe rumfærgen »VSS Enterprise« med en flaske champagne.

Selvom SpaceShipTwo nu er færdigbygget, så bliver den ikke sendt direkte i luften. I de kommende måneder vil den gennemgå hårde testflyvninger. Først når de er godkendt, får millionærerne mulighed for iføre sig en rumdragt.

»Jeg har fået lov af min hustru til at tage vores børn og mine forældre med i rummet, så jeg kan love dig for, at vi først begynder at flyve, når vi er helt sikker på, at jeg kan få dem med ned igen,« siger Branson.

Den første flyvning forventes at finde sted i 2011.


Forskning og rumrejser

Forskere kloden rundt observerer uden ophør verdensrummet for at løse universets mange gåder.

Godt hjulpet af instrumenter i kredsløb om Jorden, bemandede rummissioner og data fra sonder på vej til fjernere planeter lægger videnskabsfolkene et puslespil, som fortæller os om universets tilblivelse og mulighederne for liv andre steder.

Her på hjemmesiden kan du læse meget mere om rumforskning og rumfart. Artiklerne er blandt andet produceret af videnskab.dk, som leverer de seneste nyheder fra rumvidenskabens verden.



Hvad skete der før Big Bang?

Astronomerne er ikke i tvivl: Universet blev skabt for 13,7 milliarder år siden ved en begivenhed kaldet Big Bang. Dengang var al energi og stof samlet i en tætpakket klump, der var ufattelig varm, men pludselig udvidede klumpen sig i løbet af et splitsekund med umådelig høj fart.

Denne såkaldte Big Bang-teori fortæller dog ikke noget om, hvordan og hvorfor universet blev til, men kun om, hvad der er sket efter Big Bang.


Rummet på skoleskemaet

Nu sætter vi rummet på skoleskemaet.

Rejsen til rummet er et projekt, som ikke kun handler om de naturvidenskabelige fag i skolen. Mange ting i hverdagen - lige fra stregkoder til tandbøjler - er nemlig opfindelser fra rumfartsindustrien.

I 2010 lægger vi op til en spændende emneuge om rummet - og udfordrer samtidig elevernes fantasi med en konkurrence: Find selv på noget, som kan gøre astronauternes hverdag i rummet lettere - og måske også være til nytte på Jorden.

Du kan finde inspiration nedenfor. Men husk, vi går efter nye ideer - ikke noget, som allerede er opfundet.


Det skal der til: Sådan bliver du astronaut!

I første omgang kræver det kun, at du udfylder et ansøgningskema på nettet. Men der er stadig meget du skal igennem, hvis du skulle komme til samtale om jobbet som astronaut for ESA.

Af Anders Kjærulff Christensen,

Drenge- eller pige-drømmen om et liv i rummet er ikke for alle og enhver. Først og fremmest skal man have en universitetsuddannelse i fag som fysik, biologi, kemi, matematik, medicin eller være uddannet ingeniør. Derudover er det nyttigt, hvis man har erfaring som pilot.

Kroppen bliver gennemchecket
Og så skal kroppen være iorden. Alle skal gennemgå en lægeundersøgelse svarende til den, piloter gennemgår før de får certifikat.

Du må ikke være farveblind, have dårligt syn, du må ikke være ryger, du må ikke være afhængig af stoffer eller alkohol, og så skal du kunne bevise, at du kan samarbejde og fungere sammen med andre mennesker under stressende og fremmede forhold gennem en række psykologiske tests.

De psykologiske og fysiske test tager ti måneder. Tilgengæld vil du så være 100 procent gennem-checket, fra tænder, hjerte, øre, hals og mave til muskler og nervesystem.

Programmet
Her er det officielle forløb man gennemgår som astronaut-kandidat:

Screening: første trin i den formelle ansøgning foregår online på www.esa.int/astronautselection
Ansøgerne skal fremlægge de samme lægeerklæringer som private piloter. Undersøgelsen skal foretages af en luft- og rumfartsmediciner, der er autoriseret af den relevante nationale myndighed - i Danmark af Statens Luftfartsvæsen.

Vurdering af psykologisk og faglig egnethed, inklusive test af sociologiske og kognitive færdigheder.

Medicinsk vurdering: denne proces omfatter klinisk undersøgelse foretaget af luft- og rumfartsmedicinere og kliniske specialister, laboratorieundersøgelser og specialprocedurer.

Formelt interview: som potentielle ESA-ansatte skal astronautkandidaterne yderligere bedømmes af ESA's bedømmelsesudvalg.

De endelige ansættelser annonceres officielt i 2009. De udvalgte kandidater slutter sig derefter til det europæiske astronautkorps og påbegynder deres grunduddannelse ved European Astronaut Centre (ESA-EAC) i Køln, Tyskland.

Og mens du går og tænker lidt over om du kan leve op til det, kan du jo passende drømme dig opad ved at se videoen fra ESA, der viser hvordan livet former sig for de otte astronauter, der indtil nu har klaret sig gennem udvælgelsen.


Wimmer - første dansker i rummet

Per Wimmer har sat sig for at blive den første dansker i rummet - og hvis tidsplanen holder, så går hans drøm i opfyldelse i 2011.

Per er millionær og bor i London. Men han er opvokset i Slagelse hos en mor, der fik en medalje for sit livslange arbejde for handicappede, og en far, der handlede med biler.

Han er en eventyrer med to studenterhuer.

Her på hjemmesiden kan du følge Per Wimmers fortsatte forberedelse til den store rejse - og læse meget mere om den danske astronaut, rummet, rumforskning og rumfart.


Mød Per Wimmer

Se interviewet med Per Wimmer, som har sat sig for at blive den første dansker i rummet - og hvis tidsplanen holder, så går hans drøm i opfyldelse i 2011. Per er millionær og bor i London. Men han er opvokset i Slagelse hos en mor, der fik en medalje for sit livslange arbejde for handicappede, og en far, der handlede med biler



Hvem er Per Wimmer?

Per Wimmer er 41 år, millionær og indehaver af investeringsbanken Wimmer Financial i London.

Han er opvokset i Slagelse hos en mor, der har fået en medalje for sit livslange arbejde for handicappede, og en far, der handlede med biler.

Han har to studenterhuer, eksamener fra både Københavns Universitet, Europakollegiet i Brügge, University of London og Harvard, og imellem studierne har han arbejdet som assistent for EU-kommissær Henning Christoffersen i Europakommissionen og som konsulent for McKinsey.

Fra Harvard blev han headhuntet til en stilling som investeringsrådgiver og siden afdelingsdirektør i investeringsbanken Goldman Sachs. Da banken gik på børsen, kunne den unge Wimmer lægge nogle millioner til sin pæne årsløn. Kort derefter købte han sin første billet til rummet.

Siden har han været aktierådgiver i Collins Stewart og i MF Global/Man Securities. I 2007 etablerede han sin egen investeringsbank, Wimmer Financial, der har til huse på Oxford Street i London.

I dag bruger Per 80 pct. af sin tid på banken og resten på Wimmer Space, som står for en mængde arrangementer, foredrag, forskning og velgørenhed i relation til rumprojektet.

Han er en mand, som beskriver sig som fuldkommen lykkelig og føler, at hver dag er en ferie. Han lever sit liv efter følgende principper:

1.Tænk ud af boksen: Vær altid åben for ny inspiration.

2. Følg dit hjerte: Følg din passion, og find ud af, hvad der tæller for dig.

3. Fokus og udførelse: Lad være med bare at snakke om det. Kom i gang. Når beslutningen er taget, så udfør, udfør og udfør.

4. Styr tiden: Tiden er den mest begrænsede ressource, vi har. Derfor gælder det om at udnytte den bedst muligt.

5. Teamwork: Summen af et fælles arbejde er større end summen af resultater lavet hver for sig.

6. Risiko kontra belønning: Overvej, hvad belønningen er, hvis tingene lykkes, i forhold til risikoen, hvis det går galt.

7. Inspirer andre: Uanset hvad du gør, skal du inspirere andre, så de også kan udleve deres drømme.


 De første mennesker på månen


Et lille skridt for hele verden

40 år efter månelanding: Otte år efter at præsident John F. Kennedy i 1961 havde lovet at bringe det første menneske til Månen, blev århundreders drøm til virkelighed. Tre astronauter indskrev sig i historiebøgerne, inden de vendte tilbage til anonyme tilværelser.

Af Klaus Justesen


Astronauten Edwin E. Aldrin
Astronauten Edwin E. Aldrin står på Månen med landingsfartøjet Apollo 11 i baggrunden. Billedet er taget 20. juli
1969 af medastronauten Neil Armstrong, som blev den første til at betræde en fremmed klode. Foto: AP

Washington. Det var året, da Richard Nixon blev indsat som USA's præsident nr. 37. Året, da Edward Kennedy forulykkede på en bro på Chappaquiddick Island. Året, da tusinder rockede og rullede sig skæve på Woodstock-festivalen.

Det var dog en beskeden amerikaner, der med en kort sætning sikrede 1969 en ganske særlig plads i historien:

»Dette er kun et lille skridt for mennesket, men et stort skridt for menneskeheden,« lød det fra Neil Armstrong, da han den 20. juli 1969 trådte ud af landingsfartøjet, som "Apollo 11"-raketten havde sendt op fra jorden. Støvet hvirvlede op, da astronauten satte foden på Månen.

68 år forinden havde HG Wells skrevet om de første mænd på Månen. Men det var ikke hverken science fiction-forfattere eller videnskabsmænd, der blev katalysatoren for rejserne, som gav 12 amerikanske mænd mulighed for at vandre på månen.

Det amerikanske Apollo-program var en direkte udløber af Den Kolde Krig, der havde delt Europa og sendt Sovjetunionen og USA ud i et dødsensfarligt militært kapløb. For USA kom den ultimative ydmygelse, da Sovjetunionen den 4. oktober 1957 sendte den blot 58 centimeter store "Sputnik" omkring jorden i 57 dage.

Fire måneder senere svarede USA igen med sin noget større Explorer-satellit. Men det kommunistiske regime scorede endnu en sejr, da Yuri Gagarin den 12. april 1961 blev det første menneske i rummet, med en enkelt cirkel omkring Jorden på 1 time og 48 minutter.

Den første i rummet
Handsken var kastet, og USA tog udfordringen op. I en stor tale til Kongressen bad præsident John F. Kennedy den 25. maj 1961 om en mangedobling af rumforskningsbudgettet. Målet var klart:

»Inden udgangen af dette årti vil vi lande en mand på Månen og bringe ham sikkert tilbage til Jorden.«

Året efter blev John Glenn den første amerikanske astronaut i rummet, og de følgende år bød på hurtige fremskridt og en dynamisk udvikling af Apollo-programmet, mens Sovjetunionen truede med endnu engang at komme først ved at gennemføre to ubemandede månelandinger.

Begejstringen for det amerikanske måneprojekt blev i lange perioder stillet i skyggen af tragedier. Der var mordet på præsident Kennedy i 1963. Mordene på Martin Luther King og senator Robert Kennedy i 1968.

Vietnam kom i vejen
Krigen i Vietnam blev så upopulær, at præsident Lyndon B. Johnson måtte opgive at lade sig genopstille. Rundt om i landet blev demonstrationerne mod krigen voldsommere og voldsommere. Men sidst på året kom Månen igen på alles læber, da de tre astronauter på "Apollo 8" under 10 omflyvninger hjemsendte farvefotos af både Jorden og Månen, der fik alle til at snappe efter vejret.

Hermed blev "Apollo 8" en af tre flyvninger, der skiller sig ud fra programmet, inden det blev afsluttet i 1972. Den tredje var "Apollo 13", der udviklede sig til et medrivende drama, hvor astronauterne så døden i øjnene, mens de på de sidste dråber ilt og brændstof kravlede tilbage til jorden.

Opsendelsen af "Apollo 11" den 16. juli forløb planmæssig. Kl. 9.32 Florida-tid skubbede Saturn V-rakettens fem motorer det 3.800 tons tunge fartøj op fra Cape Kennedy. I løbet af 12 minutter var raket og rumfartøj bragt i kredsløb omkring Jorden. To og en halv time senere blev det tredje afsnit affyret. "Apollo 11" havde kurs mod Månen.

Tre dage senere gik kapslen med sit landingsfartøj i kredsløb omkring Månen. Efter 12 omflyvninger arbejdede Neil Armstrong og Edwin Aldrin, kendt som Buzz, sig ind i landingsmodulet, der var blevet døbt "Ørnen". Michael Collins måtte blive alene tilbage for at styre hovedmodulet, mens hans to kolleger tilbagelagde de sidste kilometer mod deres plads i historien.

Ørnen landet
Landingen den 20. juli forløb ikke uden drama. Armstrong, der havde overtaget den manuelle styring, var ikke tilfreds med det planlagte landingsområde i Stilhedens Hav. Armstrong søgte så længe, at de relativt primitive computere truede med at bryde samme.

Brændstoftanken var også ved at løbe tør, men astronauten bevarede fatningen og satte sit fartøj ned på et fladt område.

»Houston, Ørnen er landet,« lød budskabet over radioen.

Med de 1,3 sekunders forsinkelse, som det tager for tv-signalerne at tilbagelægge de 400.000 km til Jorden, fulgte en hel verden med i det dramatiske forløb.

Undertegnede - som nybagt journalistelev uden tv - på Hernings ydmyge Gæstgivergården, hvor selv de tørstigste gæster lod glas og tale forstumme i de afgørende sekunder.

Støjende forbindelse
Der gik næsten syv timer med at kontrollere, at materiellet havde holdt til de mange strabadser. Først herefter fik de to astronauter tilladelse til at forlade Ørnen. Endnu engang kunne millioner se og høre, hvad der foregik.

Måske hørte man ikke den fulde sætning:

»That's one small step for man, one giant leap for mankind.«

Sådan lød budskabet over den noget støjende forbindelse. Formentlig skulle Armstrong have sagt: »One small step for a man,« men enten forsvandt det lille a i støjen, eller det blev glemt i den forståelige begejstring.

Efter 2 timer 21 minutter gik Armstrong og Aldrin tilbage i Ørnen. Inden da havde de nået at opsætte et kamera, plante det amerikanske flag, indstille videnskabelige instrumenter og opsamle prøver i form af sten og støv.

Der var også blevet tid til at føre en samtale med præsident Nixon, der roste dem for at have gjort »himlen til en del af menneskets verden«. De religiøse temaer i rumprogrammet var allerede blev anslået af "Apollo 8"-astronauterne, da de juleaften 1968 oplæste skabelsesberetningen, inden de ønskede alle på Jorden en god jul.

Flere rejser
Med "Apollo 11" var der reelt sat en stopper for det kapløb, som Den Kolde Krig havde udløst. Sovjetunionen erkendte indirekte nederlaget ved aldrig at forsøge at sende noget menneske til månen.

Amerikanske astronauter gennemførte yderlige seks rejser, der alle - bort set fra "Apollo 13" - forløb med en næsten rutinepræget succes.

Men så var kassen tom, og ingen har været på månen siden 1972.

Den amerikanske rumfartsorganisation Nasa fik under præsident George W. Bush til opgave at sende astronauterne tilbage senest i 2020 for at etablere en mere permanent base, der kan blive udgangspunkt for flyvninger til Mars.

Dette program er dog allerede på grund af manglende bevillinger i vanskeligheder, og det har ikke nogen høj prioritet for præsident Barack Obama, der sætter alle sine kræfter ind på mere nærværende projekter som reformer af sundhedsvæsen og kamp mod global opvarmning.

Hyldet og glemt
De tre "Apollo 11""-astronauter, der alle er født i 1930, fik en begejstret modtagelse under den efterfølgende jordomrejse. Med passende beskedenhed forklarede de, at det ikke var for USA, men for hele menneskeheden, at de havde taget de berømte skridt og sat deres fodspor i månestøvet.

Alle tre forsvandt overraskende hurtigt ud af offentlighedens søgelys. De havde forladt Nasa, inden den sidste månerejse var gennemført i 1972. Armstrong indledte en karriere som professor ved University of Cincinnati, hvor han fortsat bor.

Astronauten gjorde en slags offentligt comeback, da han var med til at undersøge rumfærgen "Challengers" katastrofale opsendelse i 1986.

Edwin Aldrin grundlagde et selskab, der designer raketter, og en almennyttig organisation, som skal øge interessen for udforskningen af rummet.

I sin erindringsbog fortalte Aldrin åbent om sin kamp mod alkoholisme.

Den, der så på
Michael Collins lagde aldrig skjul på, at det var vanskeligt at leve som astronauten, der blot havde set til fra den omkringflyvende rumkapsel, mens de to kolleger stjal hele rampelyset. Collins blev chef for Washingtons berømte Air and Space Museum og har skrevet en række bøger om rumfart.

40 år senere er astronauterne anonyme figurer, skønt to katastrofer med rumfærgerne har understreget, at udforskningen af rummet fortsat er et risikabelt projekt, hvor selv den mest avancerede teknologi ikke er ufejlbarlig og må suppleres med modige mænd og kvinder